Modelfoto: Colourbox

Under 0,02 procent af de hårde hvidevarer, der ender på affaldsstationerne, bliver genbrugt. Det viser de officielle tal fra Dansk Producent Ansvar.

Men omkring hver fjerde maskine virker ifølge aktører på området fint, eller vil kun kræve en lille reparation for at komme til at virke, skriver Ingeniøren.

- Det er jo skandaløst, når op til 30 procent nemt kan genbruges. Det er maskiner, som på under en time kan få en værdi på flere tusinde kroner, siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

Det nordjyske affaldsselskab AVV er en af de få aktører i landet, der forsøger sig med genbrug af hårde hvidevarer. Repos hedder ordningen, og her har forsker i cirkulær økonomi ved Aalborg Universitet Henrik Riisgaard medvirket som forretningsudvikler for AVV. I hans øjne er potentialet enormt:

- Mange danskere vil have nye hårde hvidevarer, når de skifter bolig. Derfor ser vi så mange, der fungerer ganske udmærket eller kan repareres nemt, siger Henrik Riisgaard til Ingeniøren.

Forskere, driftschefer og reparatører, som Ingeniøren har talt med, retter alle kritikken mod det danske system til håndtering af elektronikskrot.

Der er bred enighed om, at systemet fordrer hurtig og billig skrotning og genanvendelse af materialer, ikke genbrug.

Miljøminister Lea Wermelin (S) skriver i en e-mail til Ingeniøren, at »vi skal genbruge og genanvende meget mere, end vi gør i dag«, og tilføjer, at et konkret tiltag mod problemet er på vej i form af et lovforslag om certificering, som hun vil fremsætte til marts:

- Det betyder, at certificerede virksomheder får mulighed for at indsamle den slags affald direkte hos husholdningerne. Det giver mulighed for at indsamle mere forsigtigt, så mere kan genbruges. Det kan også give virksomhederne incitament til at investere i nye genbrugs- og genanvendelsesløsninger, siger hun.